Jeg er blevet opfordret til at stille op som bispekandidat i det nordjyske, det har jeg med stor ydmyghed takket ja til. Noget af det, der ligger mig på sinde, og som jeg gerne vil invitere til gode samtaler om, er gudstjenester.

Vi er så forskellige

Jeg har lagt mærke til, at gudstjenesten opleves forskelligt, alt efter hvem jeg er i kirke sammen med.

Der er stor forskel på, om jeg sidder ved siden af konfirmander, vante kirkegængere, eller småbørnsfamilien, der er i kirke, fordi de er inviteret til dåb. Og hvis vi spurgte dem, hver især, hvad den bedste gudstjeneste er, så gætter jeg på, de ville pege i forskellige retninger. Småbørnsfamilien ville måske foretrække sognets tilbagevendende spaghettigudstjenester, konfirmanderne sandsynligvis en gudstjeneste med mange jævnaldrende og rytmisk musik. Vi er forskellige i livssituationer, musiksmag og hvornår på dagen og ugen, vi sætter pris på at gå i kirke.

Hvad er en god gudstjeneste?

Biskopperne i Danmark har for tiden fokus på søndagens gudstjeneste. Det skyldes, at de modtager flere ansøgninger om dispensation fra den autoriserede liturgi for gudstjenesten, fordi menighedsråd og præster ønsker ændringer. Biskoppernes spørger derfor; ”Hvordan skaber man de bedste rammer for et autentisk møde for så mange som muligt? Er der for mange ord i gudstjenesten? Er der unødvendige gentagelser? For mange salmer eller strofer? Mangler der noget? Hvad gør vi, hvis menighedssvar ikke fungerer? Hvordan opleves nadver af dem, der ikke deltager?”

Martin Luther (1483-1546), en af de store kirkereformatorer, sammenligner gudstjenesten med et par sko. Fungerer de, er det fint. Er de udtrådte og trykker, så skal de bare smides ud. Gudstjenestens formål er nemlig at nære menneskers tro. Luther understreger derfor, at vi aldrig må cementere en bestemt gudstjenesteform.

Fornyelse med nænsomhed

Fornyelse sker stille og roligt i samarbejde mellem præster, menighedsråd og menighed landet rundt. Jeg tror i den grad på guldet i gudstjenesten. Vi behøver ikke opfinde noget nyt og smart. Den gode fornyelse er derimod at indkredse det centrale, og så fordybe netop det. Det sker allerede, og det skal vi i den grad blive ved med. Det er godt, at der skrives nye salmer, nye bønner og hele tiden arbejdes med gudstjenesten. For at sikre, at vi giver guldet videre. Til alle os, der elsker højmessen, som den er. Og til de mange, der ønsker andre gudstjenesteformer.

Højmessen og alle de andre dejlige gudstjenester

Det er ret fantastisk, at tal viser, at flere er begyndt at gå mere i kirke. Det handler nok mest om de mange hverdagsgudstjenester. Og det er godt. Det vigtige er, at evangeliet forkyndes, om det så sker søndag formiddag eller torsdag eftermiddag. Gudstjenesten skal nære troen, for så mange som muligt. Derfor synes jeg, vi skal være stolte af, at der allerede er udviklet så mange forskellige typer gudstjenester.

Jeg vil også gerne støtte, at vi bliver mere mangfoldige om søndagen, så der i enhver større by i det nordjyske er forskellige typer af søndagsgudstjenester. Så der er flere, der får lyst til at gå til søndagsgudstjeneste, for at for næret troen og få tanket op af livsmod og evangelisk perspektiv på tilværelsen.

Annette Brounbjerg Bennedsgaard er provst i Horsens, formand for Provsteforeningen og bispekandidat i Aalborg Stift.