Refleksion til trinitatis søndag 2021

Sortering af affald
Skære ned på flyrejser
Være mere nærværende (lad mobilen ligge, når børnene er der)
Spise mindre slik i hverdagene
Løbe mindst 3 gange om ugen
Få ringet oftere til mine søskende
Få læst de tre fagbøger, der ligger i reolen

Jeg gætter på, at Nikodemus havde et hav af gode intentioner for sit eget liv. Som vi alle har. Og lur mig om ikke han, som medlem af det jødiske råd, havde temmelig mange meninger om det fælles samfundsliv. Hvor der skulle skruer op, og hvor der skulle skrues ned.  

Var Nikodemus nulevende, ville han sikkert have talt om den grønne omstilling. Om trivsel i skoler og på arbejdspladser i forbindelse med corona. Om udflytning af uddannelsesinstitutioner. Placering af udrejsecenter. I det hele taget kere sig om et fortsat godt samfund. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Og nu er Nikodemus blevet meget nysgerrig på Jesus. Han opsøger ham i ly af natten, for han kan ikke blive færdig med ham.

Jeg forestiller mig, at Nikodemus var et menneske med antennerne ude. Og han har lagt mærke til de tegn, Jesus har gjort. Han mener ikke, at der kan herske nogen tvivl. Jesu tegn viser, at Gud er med ham. Og derfor vil han gerne tættere på. Han vil gerne forstå. Han vil gerne lære. Måske overvejer han at få Jesus med på holdet. Bedre at have ham med, end imod sig.

I må fødes på ny, siger Jesus. Og Nikodemus er lutter øren.
Den der ikke fødes på ny, kan ikke se Gudsriget.
Det er en grotesk tanke. Det kan jo ikke lade sig gøre.
Og Nikodemus er ærlig, da han udbryder: Hvordan kan det gå til? Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?

Jeg tror, Nikodemus var så optaget af Jesus, at han på forhånd var villig til at gå temmelig langt. Var villig til at stå tidligere op om morgenen, hvis Jesus ville give ham opskriften på en særlig bønspraksis. Eller afstå helt fra at eje noget og vandre omkring som Jesus, hvis det var nøglen. Jeg gætter på, at Nikodemus mødte Jesus med en vilje til at ville gå hele vejen. Hvis Jesus ville afsløre sin metode. For intet skulle stå imellem Nikodemus og Gud.

Men Jesus byder ikke på 5 nye veje til bedre selvdisciplin.
Han opfordrer ikke til en ny og særlig fromhedspraksis.
Han er ikke en moralforbedrer.

Han virker lidt som en kold skulder i forhold til det Nikodemus havde håbet på.

Gode råd.
Et par anvisninger.
Måske en lister over bøger det ville være gavnlige at få læst.
Eller en anbefaling af et kursus.

I må fødes på ny.
Bid mærke i ordets passivform. Fødes. Et barn fødes af sin mor. Barnet har ingen indflydelse på fødslen. Det giver ingen mening at tænke, at barnet skulle anstrenge sig for at blive født. Eller beslutte sig for at ville fødes. Fødes er noget, man bliver af en anden. Det er vores forældre, der står bag fødslen.

Vi fødes bare. Nøgne og sårbare. Stadig forbundet til vores ophav. Først omsvøbt af vores mors krop i maven, og siden forbundet ved navlestrengen. Efter fødslen er det fortsat helt afgørende for os, at vi er forbundne med vores ophav. Uden kærlig øjenkontakt, berøring og mælk kan vi slet ikke vokse og trives. Og selv når vi ikke længere er spæde, er den gode kontakt til vores forældre helt afgørende.

I må fødes på ny. Jesus taler kryptisk og lettere uforståeligt. Og det er helt med vilje. Han vil ryste og forstyrre Nikodemus og os andre. Han vil chokere os ud af vores vante tankegang. Han vil, at vi skal vende verden på hovedet. Vi skal opdage, at det vigtigste er noget, der overgår os. Vederfares os. Vi skal stille kanalerne ind på modtagelig. Så vi bliver som nyfødte børn. Så vi får øje på det himmelske. At fra vor himmelske Gud og far og ved ham og til ham er alle ting. Hele vores eksistens er i ham og ved ham.

Og der står Nikodemus, og måske os andre, og flagrer med vores villighed til at gøre noget, at handle. Til at anstrenge os, og forbedre os. Til at gøre endnu mere, oveni alt det vi gør i forvejen, for at klatre til himmels. Nikodemus har ikke fået klarhed, men er blevet forvirret på et højere plan, og han spørger ligeud: Hvordan kan det gå til?

Jesus ryster Nikodemus og alle os andre. Og peger på Menneskesønnen der skal ophøjes. Peger væk fra alt det et menneske kan gøre, peger på Gud selv. Gud der går lige ind i verden med træsko på. Er lyslevende tilstede midt i vores hverdag. Midt iblandt os er Guds rige. Gud er ikke et sted i det fjerne, han er allerede hos os. Og han rækker os på daglig basis sin retfærdighed, nåde og fred. Ganske uforskyldt. Ikke på basis af fortjeneste. Det er det mageløse bytte. At Gud rækker os sig selv i Jesus Kristus. Og tager alt det fra os, som skiller os fra ham, og fra hinanden.

Det er genfødsel at opdage det perspektiv på vores liv. Og ethvert menneskebarn spæd eller gammel, må blive født på ny af vand og ånd i dåben.

Som dåbsgave indesluttes vi i Guds nåde. Får nåden som fortegn for vores liv, så vi i al evighed er befriet fra at skulle stræbe og selv kravle til himmels. Luther kalder det retfærdiggørelse af tro.

Så læg vel mærke til det lille s.
Vi skal fødes på ny.
Vi fødes.
Vi døbes.
Vi velsignes.

Glædelig genfødsel.
Amen.