Hvad er gudstjeneste?

I gudstjenesten bliver vi udsat for Guds vilde kærlighed. Vi forjættes, at evangeliet ikke er en bevaringsværdig museumsgenstand, men vibrerende virkelighed. Ordet om Jesus Kristus gør os fremtidsvendte, og får os til at rejse os i fuld højde og vi fyldes med livsmod. Midt i et såre skrøbeligt menneskeliv. Den treenige Gud forener sig med os i badet og nadveren, og lover os, at han er med os nu og i al evighed. Det får skuldrene til at falde på plads. Det giver menneskelivet de rette proportioner. Vi er båret. Vi er elskede. Vi er omsluttet af Guds nåde. Med det fortegn sendes vi afsted. Forpligtet i et og alt af den kærlighed, der bærer os. Desmond Tutu siger: Tro er at tage del i Jesu væren og være til for andre, som Jesus Kristus er det.

Gudstjeneste i evig forandring

Luther siger om den tyske messe i 1526: ”Ordningerne skal tjene til at fremme troen og kærligheden og ikke til fortræd for troen. Hvis de nu ikke gør det mere, er de allerede døde og borte, og gælder ikke mere, ligesom….når de nye sko, der bliver gamle og trykker, ikke bliver båret længere, men kastes bort, og andre bliver købt”. Luther understreger, at gudstjenesten ikke må cementeres. Formen skal tjene det formål at fremme troen. Spørgsmålet er altså ikke om gudstjenesten skal forandres, men hvordan den skal forandres i dag, for at tjene sit formål. Det er en fælles fundamental forpligtigelse for enhver i en luthersk evangelisk kirke.

Menigheder i menigheden

Det er vigtigt, at mennesker samles til gudstjeneste. Men lad os straks begynde at tale om menigheder og gudstjenester i flertal. I folkekirken strømmer mennesker i forskellige aldre og livssituationer glad og gerne til gudstjenester. Der fejres et hav af vidt forskellige gudstjenester landet over. Det er værd at frydes over, at statistikkerne fortæller, at flere går i kirke nu end tidligere, men ikke som faste kirkegængere søndag formiddag, men ad hoc til de mange gode gudstjenester, der fejres i kirken. Det er godt, at virkeligheden er løbet fra vores normale sprog, hvor vi siger gudstjenesten og menigheden – i ental. Der findes, stort set i alle sogne, flere menigheder og flere gudstjenester – det skal skrives i flertal. Og de er gode nok, som de er. Menighederne og gudstjenesterne. Hvad enten de så ligger søndag formiddag eller torsdag i ulvetimen. Det er godt og helt som det skal være, at kirkelighed rimer på virkelighed.

Annette B. Bennedsgaard

En tanke om “Gudstjenester til alle livets kapitler

  1. Joanne Jones siger:

    I’m impressed, I have to admit. Rarely do
    I encounter a blog that’s
    both equally educative and entertaining,
    and without a doubt, you have hit the nail on the head.

    The problem is something not
    enough people are speaking intelligently about.

    I’m very happy I found this during my search for something
    regarding this.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.